WebformularerWebformularer

Tilmelding til nyhedsbreve på eget website

eBrev - webformularer

Webformularer er simpel HTML-kode der kan indsættes på websider, hvorefter der automatisk vises en tilmeldingsformular til en eller flere af dine postlister. Det kan enten være på en selvstændig side, eller som en generel boks på alle sider på et website.

Når først formularen er indsat på en webside kan den tilpasses direkte i eBrev. Vælg nyt design, tilføj flere datafelter eller postlister, og gem for at se dine ændringer direkte på siden.

Når en modtager har udfyldt formularen, sendes informationerne over en sikker linje til eBrevs databaser. eBrev sørger for at sende en e-mail til modtageren, for at bekræfte tilmeldingen (dobbelt opt-in). Når modtageren bekræfter sin tilmelding tilføjes e-mail-adressen automatisk til de ønskede postlister.

Se hvilken webformular en modtager er tilmeldt fra

Ved at oprette flere dataformularer og placere dem på forskellige websider, er det muligt at finde ud af hvilken webformular en given modtager er blevet tilmeldt til en postliste igennem.

På den måde er det muligt at finde ud af hvilke sider på et website, der giver flest tilmeldinger, eller lave A/B-split tests på kampagnesider i forbindelse med Google Adwords eller andre reklamesystemer.

Bestem selv udseendet

Hvis du er den mere kreative type, så har du mulighed for at ændre hele udseendet ved at rette i CSS-koden direkte i eBrev og tilpasse designet til jeres website.

Er du ikke så meget for at skulle beskæftige dig med CSS-kode, så behøver du ikke blive nervøs. Der er selvfølgelig mulighed for at vælge imellem færdiglavede designs til webformularerne som passer til de fleste situationer.