Designskabeloner
Tekst, HTML eller lidt af det hele
Ligesom mange andre e-mail-systemer kan du med eBrev både sende tekstbaserede og HTML-designede forsendelser, hvor du selv indsætter din HTML-kode fra din egen favorit HTML-editor.
eBrev giver dig dog også mulighed for at benytte vores unikke redigeringsværktøj, som er bygget specielt til at lave HTML-nyhedsbreve, uden kendskab til HTML-kode og lignende tekniske begreber.
Et nyhedsbrev i eBrev bygges op i sektioner, der kan indeholde en overskrift, brødtekst, et billede og en række indstillinger der bestemmer sektionens udseende. F.eks kan en indstilling være om et billede skal stå til højre eller til venstre i forhold til teksten.
Ved at placere sektioner efter hinanden er det enkelt at samle et færdigt nyhedsbrev.
Sektioner, grupper, design og data smelter sammen
Når du har opbygget dit eBrev, ved hjælp af sektioner, sørger skabelonens overordnede indstillinger for at påføre det endelige udseende. Det kan f.eks. være en fælles baggrundsfarve, runde hjørner eller lignende. Det endelige resultat kan også løbende gennemses mens du redigerer eBrevet.
I det øjeblik eBrevet sendes, sørger systemet for automatisk at brevflette og samle sektionerne til individuele e-mails, og skaber dermed en unik e-mail baseret på modtagerens datafelter, indhold og design.
Alle e-mails, der sendes af eBrev systemet, er selvstændige og bliver bygget individuelt ud fra eBrevet. For at minimere risikoen for at modtagerne ser hinandens data eller lignende benytter vi os aldrig af CC (Carbon Copy), BCC (Blind Carbon Copy) eller lignende metoder til at mindske belastningen på vores servere og lægge ansvaret over på modtagerne.
Tilpassede skabeloner til de specielle opgaver
En eBrev-konto har som udgangspunkt adgang til en række standard-skabeloner som i de fleste tilfælde kan bruges til at lave de mest kendte og klassiske designopsætninger.
Hvis du føler at de skabeloner, der er indbygget i eBrev som standard, ikke passer til dine behov, så er hjælpen ikke længere væk en e-mail eller et telefonopkald til vores kundeservice.
Vi programmerer og designer gerne unikke og individuelle skabeloner ud fra dine ønsker mod betaling.






