eBrev weblogeBrev weblog

Opdatering: Google Analytics-integration / Send til Twitter / Ny butik

Opdatering: Google Analytics-integration / Send til Twitter / Ny butik

Postet i Opdateringer, Generelt, Information til kunder

Så har vi gennemført den seneste opdatering af eBrev, og jeg vil her komme ind på de nye funktioner, vi nu kan byde på. Målet med opdateringen har dels været en række fejlrettelser, og dels en række nye funktioner, som vi har glædet os til at præsentere.

Tilpasset design

Denne del af opdateringen vil jeg nævne først, da det er den du først støder på næste gang du logger på eBrev. Vi har, efter nøje analyse af brugsmønstre, valgt at optimere eBrev til opløsningen 1024 x 768 pixel. Det betyder i praksis, at du får mere plads at arbejde på, og vi får mere plads til at vise information.

Designet er allerede rettet til, og vi har påbegyndt arbejdet med at præsentere mere information - over de næste uger vil vi løbende lave flere opdateringer for at bringe mere information frem, hvor du har brug for det.

Google Analytics-integration

Vi har længe gerne villet gøre mere for at gøre det nemt at se hvilke nyhedsbreve, der giver de bedste resultater. Statistikken i eBrev er enormt brugbar til det, men nogen gange har man behov for at se nærmere på resultaterne, eller spore besøg videre på ens website.

Derfor har vi gjort det muligt at auto-tagge links med Google Analytics-informationer. Det betyder, at du vil være i stand til at følge besøg tilbage til et specifikt nyhedsbrev, og har du opsat mål, kan du også spore besøg på disse.
Under Hjælp finder du en vejledning til hvordan du sætter Google Analytics op på dine lister.

Har du brug for tips til hvordan du bruger funktionen, har webanalytiker.dk skrevet en spændende artikel om hvordan man sporer effekten af sit nyhedsbrev - det er virkelig god læsning.

Send til Twitter

Twitter har bredt sig som en steppebrand i USA, og nu begynder det også at røre på sig i Danmark. Vi er naturligvis også på Twitter, og bruger det til at give korte tips om hvordan man sender nyhedsbreve fornuftigt.

Derfor var det logisk for os at lave Twitter-integration i eBrev. Når du har udsendt dit nyhedsbrev, og det er arkiveret, har du mulighed for at sende linket til den arkiverede version til din Twitter-konto. Linket er forkortet, så du ikke spilder tegn på ligegyldigheder, og vi tæller naturligvis de besøg du får via Twitter.

Kender du intet til Twitter, er det ikke for sent at komme i gang - besøg twitter.com, og hør eventuelt hvad Martin Thorborg har sagt om Twitter.

Kig under Hjælp og find vejledningen til hvordan du sætter Twitter op på dine lister.

Vil du følge med i hvad vi skriver, finder du eBrev på Twitter her.

RSS-feed med liste-opdateringer

Savner du muligheden for at følge med i hvad der sker på dine postlister, uden at skulle logge ind i eBrev? Det gør vi også. Derfor har vi tilføjet RSS-feeds for alle dine postlister, så du kan følge med fra din yndlings-RSS-læser.

Du får informationer om tilmeldinger, frameldinger og udsendte nyhedsbreve, samt lidt simpel leveringsstatistik.

Find vejledningen til RSS-feeds under Hjælp i eBrev.

Nye regler hos PBS - ny købsprocedure - og nye produkter

Vi er store tilhængere af datasikkerhed - derfor er eBrevs butik naturligvis blevet opdateret, så den følger de seneste retningslinjer fra PBS. Det betyder, at du skal indtaste dine kortinformationer i et popup-vindue, når du køber ind i butikken i fremtiden.

Popup-vinduet ligger hos vores udbyder, Quickpay, hvilket øger sikkerheden for dig. Dertil er det nu muligt at benytte Verified by Visa samt 3D-Secure for endnu større sikkerhed.

Desuden er det nu blevet muligt at købe specialdesignede skabeloner samt startpakker direkte i butikken - har du en idé til et superfedt design til dit nyhedsbrev, så skynd dig ind og kig nærmere på den nye produktkategori. Vi kan helt sikkert hjælpe med at gøre den til virkelighed.

Ny tekst-editor ved redigering af nyhedsbrev

Når du redigerer et nyhedsbrevs tekst-indhold, har du sikkert lagt mærke til den fine editor, der ligner Word, og gør det muligt at skrive med fed og kursiv samt indsætte links og meget andet.

Denne editor har vi opdateret til den seneste version, som ud over en lang række fejlrettelser, også gør det muligt at vælge skrittype og -størrelse for teksten i en sektion, så du har flere kreative udfoldelsesmuligheder.

Afslutning

Det var alt i denne omgang - jeg håber du får glæde af opdateringerne.

Har du en kommentar til dette indlæg er du altid velkommen til at skrive til os på blog@ebrev.info og give os din mening.

« Tilbage til forrige side