Billeder i nyhedsbreve
Kan jeg bruge billeder i nyhedsbreve sendt via eBrev?
Ja, det kan du godt. Vi stiller et mediebibliotek til rådighed, som du kan bruge til at lægge billeder op på eBrevs server. Disse billeder kan du så indsætte i dit nyhedsbrev, både som logo og til illustration af en tekst.
Det er vigtigt at du tilpasser billederne, så de passer til målene i nyhedsbrevet, før du lægger dem op. Du kan bl.a. bruge programmet Paint.net til dette - det er gratis og kan downloades her.
Husk også at billeder kun bør bruges som illustration og ikke til decideret indhold. Hvis forholdet mellem billeder og tekst bliver for stort, vil nogen spamfiltre markere e-mailen som spam. Har du store billeder i dine nyhedsbreve, vil dine modtagere desuden skulle downloade tilsvarende meget, hvilket kan være et irritationsmoment.







